Optimismen breder sig til boligmarkedet

Danske Banks seneste prognose viser en fremgang i dansk økonomi.
Fremgangen kan spores fra i dag og helt tilbage til midten af 2012. Opgørelser fra Danmarks statistik viser en fremgang på 1,5 pct. pr. kvartal.
I forlængelse heraf har Steen Bocian, Cheføkonom i Danske Bank, justeret det tidligere skøn for prisudvikling.
Danske Bank venter nu stigninger på 3,1 pct. i 2014 og 2,5 pct. i 2015 i boligpriserne.

“Fremgangen understøttes af, at det ser ud til, at vi har lagt det værste af krisen bag os. Arbejdsmarkedet er i fremgang, hvilket reducerer husholdningernes usikkerhed omkring deres fremtidige indkomstgrundlag, hvilket igen øger købelysten” lyder det fra cheføkonomen.

Læs mere om udviklingen i artiklen her

Vallensbæk – byen med kortest salgstid

Vallensbæk overhaler Rødovre kommune og indtager pladsen med den gennemsnitligt korteste salgstid på boliger

Den gennemsnitlige salgstid i Rødovre Kommune lå på 85 dage, men må nu se sig slået af Vallensbæk kommune, hvor der i gennemsnit blev brugt 72 dage. I København ligger tallet på 109 dage.

På landsplan er den gennemsnitlige salgstid faldet fra 1. kvartal 2013 til 1. kvartal 2014.
Sidste år tog det 214 dage i gennemsnit at finde en villakøber – i dag ligger tallet på 211 dage.
På markedet for lejligheder er udviklingen endnu tydeligere.

Her er der salgstiden minimeret med mere end 2 uger- fra 136 dage til 119 dage. I procent svarende til 14 pct.

Læs hele artiklen her på epn.dk

Kvadratmeterprisen på huse det højeste siden 2011

Kvadratmeterprisen på huse det højeste siden 2011

Foråret sætter sine positive spor selv på boligmarkedet

Ny statistik fra Boligsidens Markedsindeks viser at prisen kvadratmeterprisen i dag ligger på sit højeste siden september 2011. Fra marts til april er der sket en stigning på 0,7 procent og den genenmsnitlige kvadratmeterpris ligger nu på 11.364 kr.

Foruden prisstigninger og er også salgstiden blevet minimeret.
Salgstiden på villaer er i gennemsnit faldet med 2,3 procent i april.
Det svarer til et landsdækkende gennemsnit på 226 dage.

Læs mere om udvikligen her

Prisnedslag – bedste kvartal siden 2007

646 mio. kr. så meget har de danske boligejere nedsat deres udbudspriser med i marts måned. Sammenlignet med samme periode sidste år er der tale om et prisnedslag på 11,4 mio.
Umiddelbart kunne det tyde på, at boligsælgerne er blevet mere møre overfor købernes krav om lave priser, og at det er dårligt nyt for boligmarkedet. Sådan skal tallene dog ikke fortolkes. I stedet er der tale om et forholdsvis moderat afslag, når man tager i betragtning, at marts normalt er forårets helt store afslagsmåned,” lyder det fra chefanalytiker hos Nordea, Lise Nytoft Bergmann.

Bedste kvartal siden 2007 
Udbudspriserne blev sænket med i 1,67 mia. kr. i første kvartal af 2014, hvilket altså er det laveste siden 2007.

Ejerlejligheder blev i gennemsnit solgt for 6,2 pct. under udbudsprisen i marts. For parcelhusejerne lød tallet på 10,9 procent af udbudsprisen og værst ser det ud for ejerne af fritidshuse, der måtte gå mere end 15 procent ned i pris.

Læs hele artiklen på: epn.dk 

Hovedstaden ligger forrest med prisstigninger

Undersøgelse fra Danmarks statistik viser en overordnet prisstigning på boligmarkedet.
Huspriserne er samlet stefet med 2,5 procent fra fjerde kvartal i 2012 til samme periode i 2013. Lejlighederne er steget med intet mindre end 8,5 procent.

Fritidshusene har dog udviklet sig i en anden retning – De danske sommerhuse er faldet med en halv procent i gennemsnit.

Geografien spiller som forventligt en stor rolle, hvilket også afspejles i undersøgelsen. Region hovedstaden tager føringen og prisstigningerne her overhaler alle de andre regioner. Stigningen på huse var 4,8 procent hvorimod lejligheder steg med hele 10,4 procent i regionen.
Det er blandt andet en konsekvens af, at flere danskere søger mod de større byer – både som følge af, at det er her, jobmotoren i øjeblikket er stærkest, men også fordi, at flere finder det attraktivt generelt at bosætte sig i disse områder“, lyder det fra cheføkonom, Lise Nytoft Bergmann.

Læs hele artiklen her: epn.dk

 

 

Boliger sælges til mere end udbudsprisen

Hele 18 % af de udbudte villaer i Kbh S er solgt over udbudsprisen, således fremgår det af ny analyse foretaget af Boliga.dk.

På ejerlejlighedsmarkedet ligger Østerbro i spids med hele 11 %. Procenttallene for Vanløse, Lyngby og Nørrebro er henholdsvis 10, 9 og 8 procent.

Analysen tegner et billede af et marked, hvor købere i højere og højere grad må efterleve de beløb, der forlanges fra sælgers side.

Det er fortsat ejerlejlighedsmarkedet, der trækker det store læs i den positive udvikling med hele 25 % af det samlede udbud. Tilsvarende er 15% af husene afsat til udbudsprisen på landsplan.

Rødovre og Horsens er helt nede at ramme 3 og 4 % huse solgt til udbudsprisen og ingen handler derover – medens 90 % af boligerne i Holbæk, Vejle og Kolding, er solgt til under udbudsprisen.

Se statistikken her:
For villaer/rækkehuse
For ejerlejligheder

Det bliver fortsat sværere at prutte priserne ned

Købere er blevet bedre til at stå fast på de oprindelige købspriser, viser nye tal fra Boliga.dk.

I 2012 blev der givet en forhandlingsrabat på 7,8 % på huse, 4,9 % på ejerlejligheder samt 10 % på sommerhuse. Værdierne i 2013 ligger på henholdsvis 7,4, 3,8 og 9,2 %.
Særligt står ejerne af københavnske ejerlejligheder med gode kort på hånden. En forhandling på en ejerlejlighed på Nørrebro har kun haft et gennemsnitligt nedslag på 1,5 % sammenlignet med forrige års 3,5 %.

Den positive udvikling er ikke at spore over hele markedet
I en lang række små og mellemstore byer (heriblandt Norborg, Løgstør og Brovst) har man været nødsaget til at indgå brede forlig og hele 15-18 % ned i pris for at komme af med sin bolig

Læs hele artiklen her på epn.dk

Lejeboliger står tomme grundet de gode forudsætninger for boligkøb

Lejemarkedet er presset af ejermarkedet på grund af relativt lave priser og lave renter. Huslejen er i nogle tilfælde højere end det, du kan gå ud og købe en bolig til, og så er det jo klart, at folk køber,” således lyder det fra, adm. direktør i ejendomsadministrationsselskabet Domea, Thomas Holluf Nielsen. (Kilde: epn.dk)
På trods af snarlig studiestart, hvilket betyder intens boligjagt for mange af landets unge studerende , står der fortsat lejeboliger tomme i Hovedstaden samt omkringliggende kommuner.
Dette hænger naturligvis sammen med, at de historiske lave renter gør det så billigt at købe. Flertallet vil langt hellere afdrage et boliglån end at smide penge ud af vinduet hver måned på en skyhøje husleje.
Læs hele artiklen her på epn.dk

Antallet af forældrekøb stiger fortsat i år

I løbet af 2013 er priserne steget med 12, 4 pct. på landsdækkende plan –  2,5 pct.stigning alene i maj.
Iflg. Berlingske har de gunstige forhold med lave priser og en historisk lav rente spillet en absolut afgørende rolle for antallet af forældrekøb.
Forældrenes punge har været i brug ved hvert fjerde lejlighedskøb i år. Tallet til sammenligning fra sidste år var ved hver femte boligkøb. ( Ejendomsmæglerkæden, Home.)
Forældrekøbene er steget 17,9 procent per kvadratmeter, mens øvrige lejligheder er steget med 14 procent.
Læs hele artiklen på epn.dk

Er der grund til at betvivle den positive udvikling på det danske boligmarked?

Fra april til maj i år er huspriserne steget med 0,5 pct. Tilsvarende er priserne på ejerlejligheder steget med hele 2,5 pct.

Endnu ingen grund til bekymring

Iflg. cheføkonom i Realkredit Danmark, Christian Hilligsøe Heinig, er der fortsat ingen grund til at gå i panik, men man skal være opmærksom, hvis boligpriserne fortsat stiger kraftigt i takt med den danske økonomi tager et dyk i en nedadgående retning.

Cheføkonomen råder boligkøberne til at være påpasselige. “Der er risiko for, at nogle boligkøbere lader sig rive med og ender med at sidde for dyrt, hvis renten pludselig stiger,” lyder det fra Christian Heinig.

Læs Nykredits vurdering af udviklingen på markedet her

Høj temperatur på boligmarkedet i bestemte områder

Et solidt naboforhold er formentlig en af de ting du må vinke farvel til, hvis du køber bolig i København. Hvis du tilgengæld er interesseret i at bosætte dig iAnholt i Kattegat , har du gode udsigter til et årelangt venskab.
Undersøgelse foretaget af Boliga afslører, at boligmarkedet udvikler sig vidt forskelligt, alt efter hvor i landet man befinder sig. Inden for de seneste 22 år har 81,4 pct. af boligerne på Nørrebro skiftet ejere. Tendensen smitter ligeledes af på de omkringliggende bydele heriblandt København V, København S, København SV og København Ø, der alle også rangerer højt med salgsprocenter i nærheden af 80.
Modsat ser det ud for boligerne på Anholt, i Martofte på Fyn og i Gudhjem på Bornholm. Her er salgsprocenterne under 50.
Læs hele artiklen her og se en oversigt over, hvor der bliver handlet boliger på livet løs.

Konklusioner fra danske anerkendte økonomgrupper peger i vidt forskellige retninger

Er de danske boligpriser for høje, for lave eller stabile?
Der raser stor uenighed blandt danske økonomgrupper om, hvorvidt de danske boligpriser er for høje eller for lave.

Hvad mener de forskellige økonomgrupper?
Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling, OECD, vurderer at boligpriserne ligger 12 pct. for højt. Udregningsmetoden består i at sætte huspriserne op mod omkostningerne ved at leje.
Nationalbankens resultater viser det stikmodsatte. Her benyttes mange forskellige parametre i udregningen på samme tid, f.eks. boligudbud, byggeomkostninger, arbejdsløshed, demografi, indkomster, rente og boligskatter.
Slutteligt mener, vismændene i De Økonomiske Råd mener, at boligpriserne mere eller mindre er i balance. Denne vurdering deles med Nordea, der dog opfodrer potentielle boligkøbere til ” at lukke ørerne en smule for eksperterne og i stedet kigge på, hvordan priserne udvikler sig i netop deres område. Priserne varierer kraftigt landet over, og derfor kan man heller ikke slå over én kam og sige, at priserne generelt er for høje eller lave”.

Læs hele artiklen her

En rask cykeltur kan skære væsentligt i boligudgifterne

Hvis du er villig til at gå på kompromis med en cykelafstand på 15 min til indre by, kan du til gengæld opnå en besparelse på 50 % på en ejerlejlighed i København, lyder det fra Politiken.

At det er eftertragtet at bo i det centrale København, er prisforskellen et tydeligt bevis på. Dog er det ikke kun afstanden, der er afgørende for, hvor købere ønsker at bosætte sig. Bydelens image og eksklusivitet har ofte en finger med i spillet i overvejelserne om boligkøb.
Eksempelvis er ydre Østerbro og ydre Frederiksberg placeret lige så langt væk fra centrum som indre Nordvest – alligevel er prisforskellene iøjnefaldende.

Læs hele artiklen her

Stort behov for nye boliger i København

Ny markedsanalyse fra Sjælsø viser, at der årligt er behov for opførelse af 5.000 nye boliger i Hovedstaden.

Beregningen er foretaget på baggrund af et skøn om indbyggertallet i Københavns kommune vil stige med 10.000 om året.
Den stigende boligefterspørgsel, der venter forude samt den aktuelle markedssituation, gør det attraktivt for ejendomsselskaber med en stærk kapital at handle netop nu med udsigter til fortrinlige resultater i fremtiden.

Læs hele artiklen her

Stor stigning i udbud af boliger til salg

Flere og flere til salg skilte pryder den danske forårsjord

En optimistisk udvikling er at syne på det danske boligmarked.Især i København opleves en stor stigning i udbud af boliger til salg.

Af Realkreditrådets bolig udbudsstatistik fremgår en stigning på 5,7 % af antallet af boliger til salg i København alene i marts.Det er den største stigning set på markedet i to år.

Læs hele artiklen på: epn.dk

 

Leje eller køb?

Leje eller køb? Hvad kan bedst betale sig?

Nordea Kredit har foretaget beregninger for Bolius for netop at undersøge denne problemstilling. Undersøgelsen tager udgangspunkt i en almen familie på fire, der søger bolig på 150 m2 i Køge.

Iflg. beregningerne er der 4.395 kr. at spare ved køb, men boligøkonom, Lise Nytoft Bergmann påpeger, at det er deres anbefaling, at købere som minimum har et fem års sigte for øje.

Læs hele artiklen her: Jyllandsposten.dk

Gode udsigter for stor boligforøgelse i Østjylland

73.826 nye østjyske boliger skal etableres inden 2040, lyder analyse fra Dansk Byggeri

Særligt trekantsområdet i Østjylland samt Århus vil iflg. Dansk Byggeri, opleve stor tilvækst. Denne stigning skyldes, at folk centrerer sig omkring storbyerne.
Også uddannelsestilbuddene på de østjyske kanter har en afgørende faktor i den spirende positive udvikling.

Århus og Horsens kommuner vil som følge heraf opleve en vækst på henholdsvis 27 og 29 procent i boligbehovet i 2040.

Læs artiklen her på: jyllands-posten.dk

 

Højere salgspriser og fald i boligudbuddet

Boligudbuddet er faldet til niveauet fra august 2010.

Især boligudbuddet for ejerlejligheder er faldet særlig kraftigt med hele 30 %.
Den positive udvikling på ejerlejlighedsmarkedet, der først satte sit spor i København, smitter nu af på landets andre større byer heriblandt Aarhus, Aalborg og Odense. Der er allerede set pristigninger i disse byer og Nordea Kredit vurderer, at stigningerne vil fortsætte.
Der er altså rift om ejerlejlighederne i de større byer. Til gengæld er liggetiden for parcel og rækkehuse steget i takt med 12,1 %.

Læs flere opgørelser fra Realkreditrådes statistik på epn.dk

Positiv udvikling på ejerlejlighedsmarkedet

Ejerlejligheder sælges til en højere pris og med en kortere salgstid end tidligere

Den gennemsnitlige salgstid for en ejerlejlighed er på en måned minimeret med 10 dage og prisnedslaget er faldet med 24 % i forhold til sidste år.

Hovedårsagerne til den positive udvikling er den rekordlave rente, at købere/sælgere ikke længere siden regeringsskiftet er afventende i forhold til ændringer af beskatninger, samt en overvejende tro på, at prisfaldene har nået sit laveste, vurderer Boligsiden.dk og EDC.

Læs hele artiklerne her på:

Børsen.dk

Business.dk