Nyt Campus og nye studieboliger i Holstebro

 

Midt i Holstebro er en ny bygning nu endelig åbnet. Der er tale om en ny afdeling til Dansk Talentakademi i Holstebro. Som en del af byggeriet er der også bygget en række studieboliger. Der er i alt tale om 29 boliger med plads til 44 unge studerende. Den nye bygning DTA Campus består af en kunstskole for kreative elever mellem 16 og 25. Gangene er derfor fyldt med unge mennesker klar til at prøve ting af og eksperimentere.

Byggeriet er kun muligt på grund af donationer både på finansielle plan, men også Holstebro Kommune har givet deres bidrag. De har doneret den 1820 kvadratmeter store grund centralt i byen.

Læs hele artiklen her.

Så langt er byggeriet på Grønttorvet

Vi har tidligere skrevet om byggeriet på grønttorvet og her kommer en update på, hvor langt de er nået. Det tidligere Grønttorv i Valby er i gang med en stor ombygning til et boligområde. Selvom der er langt i mål, så kan man allerede nu så småt begynde at ane, hvordan den nye bydel i Valby kommer til at se ud. Der er allerede flyttet folk ind i de første 280 lejligheder og ved månedens udgang flytter der yderligere 100 familier ind.  De lejligheder der allerede nu er beboede eller indflytningsklar består af lejeboliger, andelsboliger og ejerlejligheder. Bygningen af et alment boligbyggeri og mindre lejligheder er også påbegyndt. Det færdige byggeri kommer dermed til at huse en god blanding af forskellige mennesker.

På trods af, at bydelen er ved at tage form, så ligner ned stadig på mange måder en aktiv byggeplads. Det er derfor umuligt at undgå byggepladsens larm og støj. Dette må beboerne leve med indtil 2021, hvor det nye Grønttorv efter planen skal stå helt færdigt. Indtil videre holder byggeriet sig til tidsplanen.

Midt i området, hvor boliger skyder frem, kommer der til at ligge en 23.000 kvadratmeter stor park, hvor planterne kommer til at have associationer tilbage til det gamle Grønttorv, som lå på arealet tidligere. De første træer plantes til parken i oktober. Udover dagligvareindkøb, daginstitutioner og butikker kommer der også til at blive bygget en skole i området ved Grønttorvet.

Læs mere om områdets udvikling og se billeder og et kort indslag på tv2lorry.dk.

Bæredygtige boliger til familier og studerede står nu klar nord for Aarhus

Nord for Aarhus ligger Lisbjerg bakke. Her er 35 familieboliger og fem ungdomsboliger nu færdigbyggede på adressen på Jess Ingerslevs Gade. Byggeriet er dog meget anderledes end, hvad man traditionelt bygger. Boligerne består næsten udelukkende af træ, hvilket giver boligerne et unikt udtryk både udenpå og indeni. Det er bæredygtigt og en del af materialerne er genanvendelige. Det færdige byggeri består af flere forskellige boligtyper bygget i forskellige planer. Det er primært tiltænkt familier og studerende, hvor de første allerede er flyttet ind. Boligernes planløsninger og indretning er utraditionel minimalistisk, hvilket giver hver enkel familie mulighed for at sætte sit eget præg på boligerne.

Området nord for Aarhus er et rigtigt familieområde med kort afstand til skolen og udsigt ud over Aarhus. I fremtiden kommer Lisbjerg til at blive en mangfoldig og tæt by med alt, der hører til. I øjeblikket går der cykelstier derud, men også letbanen er ved at blive bygget. Der er også andre byggeprojekter i gang i området.

Se billeder af de spektakulære boliger og læs hele artiklen på stiften.dk eller læs mere om projektet i Lisbjerg.

Nykøbing Falster: Lejligheder på vej ved banegården

Den gamle postbygning, der ligger lige ved siden af banegården har i en rum tid været ejet af investeringsfirmaet Estate Invest. Nu ser det ud til at der sker noget med den tomme bygning. Det er investeringsfirmaet selv, der står bag byggeriet. De færdige lejligheder kommer til at bestå af seks toværelses, der hver kommer til at have en husleje på omkring 6000 kr. Derudover bygges der også en treværelses og en fireværelses lejebolig. De otte lejligheder kommer til at ligge helt centralt i Nykøbing.

Læs hele artiklen på folketidende.dk.

Bøf-Jensen sælger eksklusiv bolig i Odense

Der er tale om Palle Skov Jensen, som er mest kendt som ejeren af Jensens Bøfhus. Han har netop sat sin private villa til salg til for 28,5 millioner kroner. Dette er i øjeblikket den højeste pris i Odense, også hvad angår kvadratmeterprisen. Den høje pris ligger til adressen, da de seks dyreste boliger i Odense lige nu har adresse på samme vej – Langelinie.

Huset består af 717 kvadratmeter fordelt på tre etager. Udover selve huset og den 81 kvadratmeter store garage, så favner grunden i alt 3.393 kvadratmeter. Ejendomsmægleren beskriver huset med ordene original charme, gennemovervejet kvalitet og eksklusive materialer. Den tilbyder mulighed for et tilbagetrukket privatliv i nærheden af Odense centrum.

Kæden Jensens Bøfhus er i øjeblikket under pres, og flere beskriver forretningsimperiet som kriseramt. Villaen virker derfor som et naturligt salg blandt flere. Bøf-Jensen har foretaget salg af blandt andet restauranter og ejendomme over den seneste periode.

Læs hele artiklen her.