Prisfest: Ejerlejligheder falder fortsat i pris, men det har ingen betydning for den positive udvikling på boligmarkedet

Ikke engang et prisfald på ejerlejligheder i Hovedstaden på 1,8 pct. kan få ejendomsmæglerne til at få hænderne ned.

Boligprisindekset, der anses som værende en meget præcis indikator for boligmarkedets udvikling er netop offentliggjort af Danske Bank og Home.

Heraf fremgår det, hvorledes den positive udvikling nu også er at spore i salget af parcelhuse.
Der er ligefrem en prisstigning for 2 måned i træk – Homes salg af huse i september er steget med 27 pct., hvis man sammenligner med sidste år.

Salget buldrer frem, og det er helt uhørt. Det er virkelig godt nyt for boligmarkedet. Men det er et fragmenteret marked, vi oplever, og de forskellige delmarkeder kan reagere forskelligt,” siger Mads Ellegaard, relationschef i Home.

Læs mere om udviklingen på epn.dk

Et nybyggeri er ikke altid en dans på roser – Mange byggerier er fulde af fejl

Et nybyggeri ses for mange som opfyldelsen af en boligdrøm –  men mange byggerier er fulde af fejl ” Et fejlfrit byggeri eksisterer ikke, selv om alle entreprenører bestræber sig på det. Der er altid mindre ting du kan påpege” lyder det fra Jeanette Mikkelsen, bygningsinstruktør hos Bolius Boligejernes Videncenter.

Det skal du være opmærksom på som køber:

Nye købere vil ofte være opmærksomme på fejl i overfladen (ridser vægge, hakker i gulve og i det hele taget om alt tager sig pænt ud.), men bygningsinstruktøren påpeger, at køber skal huske at undersøge bagvedliggende fejl ved evt. isolering eller lign. og påpege disse ved overdragelsesforretningen.

Stigning af indsendte sager

Ankenævnet håndterer ikke sager om nybyggeri, i stedet delrenoveringer såsom som udskiftning af køkkener, gulve eller vinduer. Der er modtaget 327 sager i første halvår af 2013 og udviklingen tyder på en yderligere stigning ift. 2012.
Iflg. Sekretariatschef, Louise Larsen, er der en klokkeklar sammenhæng mellem antallet af sager, der indsendes til ankernævnet og de økonomiske konjunkturer. Netop derfor forudser man også en stigning af indsendte sager i 2013.
Læs hele artiklen på business.dk

Er du husejer i Hovedstaden, så skal du formentlig snart have de store sedler op ad lommen

Iflg. Politiken er der store skattestigninger på vej til boligejere i Hovedstaden. Grundværdierne steg med hele 49 % gennemsnitligt i ni hovedstadskommuner ved den seneste ejendomsvurdering i 2011 . Skat begrunder den ekspansive stigning med, at grundene før var alt for lavt vurderet.
Det betyder bl.a. at et gennemsnitligt parcelhus i Gladsaxe, Gentofte eller Hvidovre står til at falde mellem 200.000 til 400.000 kr. i salgsværdi (hvis de fremtidige købere tager højde for ekstraudgifter i priserne.) Det største fald er, at finde for et gennemsnitligt hus på Frederiksberg, der står til at falde med op mod 850.000 kr.
Det her vil alt andet lige kunne føre til et dramatisk fald i ejendomspriserne, når det er slået fuldt igennem,” lyder det fra, Curt Liliegreen, chef for Boligøkonomisk Videncenter.

Læs mere om konsekvenserne for de nye ejendomsvurderinger her

Lejeboliger står tomme grundet de gode forudsætninger for boligkøb

Lejemarkedet er presset af ejermarkedet på grund af relativt lave priser og lave renter. Huslejen er i nogle tilfælde højere end det, du kan gå ud og købe en bolig til, og så er det jo klart, at folk køber,” således lyder det fra, adm. direktør i ejendomsadministrationsselskabet Domea, Thomas Holluf Nielsen. (Kilde: epn.dk)
På trods af snarlig studiestart, hvilket betyder intens boligjagt for mange af landets unge studerende , står der fortsat lejeboliger tomme i Hovedstaden samt omkringliggende kommuner.
Dette hænger naturligvis sammen med, at de historiske lave renter gør det så billigt at købe. Flertallet vil langt hellere afdrage et boliglån end at smide penge ud af vinduet hver måned på en skyhøje husleje.
Læs hele artiklen her på epn.dk