312 studieboliger på vej til DTU

Fra begyndelsen af august måned i år bliver et helt nyt boligkompleks opført i Lyngby. Dette vil være en del af boligtilbuddet til udvekslingsstuderende, der kommer til landet for at studere på Danmarks Tekniske Universitet. Der har i mange år været underskud på netop denne type boliger, og på trods af der stadig er underskud af den type studieboliger, så er det et skridt i den rigtige retning.

Vil du læse mere om studieboligerne så klik her.

Årets villavej ligger i Aalborg

Igen i år har konkurrencen om årets villavej i Nordjylland fundet sted. Denne gang var det Gyldenlakvej i Nørresundby, som trak det længste strå. Det gode fællesskab på vejen blev belønnet med en pris på 10.000 kroner. En del af det gode naboskab består i, at de spiser sammen og hjælper med alt fra børnepasning til i hinandens haver.

Læs mere her.

Træhuse på vej på Sjælland

Boliger i træ har vist sig at være en stor succes. Derfor har Boligselskabet Sjælland besluttet sig for at investere i mindst 250 boliger de kommende fire år. De har allerede 300 huse på vej. Boligerne kommer også til at være rækkehuse, da de er utrolig eftertragtede. Ventelisten på boligerne er lang, hvilket kun bekræfter den store efterspørgsel, der er i øjeblikket.

Læs mere her.

Kolding: gammelt hotel ombygges til ungdomsboliger

I Kolding er et nyt projekt netop sat i gang. Der er tale om det gamle Hotel Lunderskov fra 1906, som skal laves om til 15 et- og toværelses ungdomsboliger. Det er en investor fra Esbjerg, der står bag projektet for at hjælpe unge, der har brug for en bolig.  Ungdomsboligerne kommer til at stå klar til indflytning i 2020.

Læs hele artiklen her.

Flexboliger hitter på Lolland-Falster

Mange køber flexbolig med tanke om at tilflytte permanent senere. Alt i alt overvejer 57 procent at bosætte sig fast i flexboligen senere hen. Mange overvejer det når de går på pension eller, hvis de finder et job tættere på. På sydhavsøerne er der knap 900 flexboliger indtil nu og stadig flere åbner på for denne boligmulighed, da det er et billigere alternativ til et sommerhus.

Læs mere her.

København: Prisen for forældrekøb er ”lav”

Det er ingen hemmelighed, at kvadratmeterprisen er ekstrem høj, hvis man vil købe en lejlighed i København. De seneste år er prisen steget eksplosivt på boliger i København, men denne negative effekt har ikke smittet af på forældrekøbene. Dette skyldes at renten stadig er lav, hvilket er med til at holde den månedlige udgift nede efter købet af en lejlighed eller andelsbolig.

Læs hele artiklen her.