København tager 2. pladsen i liste over storbyer

I en analyse foretaget af Voreslejebolig er en række storbyer vurderet på baggrund af sociale og økonomiske faktorer. Analysen viser, at København ligger i toppen, kun overgået af Prag. København scorer højt på parametre som lønniveau, sundhed og kriminalitet.

Læs mere om analysen her

Nye lejeboliger på vej til Darum

14 nye lejeboliger er på vej til Darum med forventet indflytning i løbet af sommeren. I øjeblikket står 32 i kø til de nye boliger og det betyder meget ifølge byrådsmedlem. De nye lejeboliger kan være med til at fastholde byens fritidsliv og forhåbentlig også snart en ny købmandsbutik.

Læs mere om de nye lejeboliger her

Udlejning af huse der ikke kan sælges

Flere og flere huse bliver udlejeet, fordi de er usælgelige. En ny tendens er opstået, hvor huse bliver i stigende grad først bliver sat til salg, men ikke kan blive solgt, hvorefter de bliver udlejet. Der er sket en markant stigning i huse der bliver trukket fra salgsmarkedet for i stedet at blive udlejet.

Læs hele artiklen her.

2,45 millioner danskere bor til leje

 

For 8. år i træk er andelen af folk, der bor i lejebolig stigende. Sammenlagt er der 35.000 flere end sidste år, som har valgt leje-løsningen. I øjeblikket sker der et reelt byggeboom blandt andet i de største danske byer: København, Aarhus og Aalborg. I hovedstaden bor 55 procent af befolkningen til leje, hvor andelen af lejere i resten af landet sammenlagt ligger på 37 procent.

En af årsagerne til den efterhånden langvarige stigning er blandt andet, at der er kommet flere unge, enlige og indvandrer til, som ikke har råd til at eje. Flere ønsker også en mere fleksibel boligøkonomi med mulighed for at ændre boligsituation, hvis ønsket. Derudover arbejder flere på deltid eller freelance, hvilket naturligt ender ud i en mere usikker økonomi, hvor det er rart at have mere frie hænder i forhold til boligsituationen. Når de unge flytter hjemmefra flytter de fleste fra en ejerbolig til en lejebolig. Fire ud af fem bor i en alder af 23 i en lejebolig.

Læs hele artiklen og se alle tallene her.

Så langt er byggeriet på Grønttorvet

Vi har tidligere skrevet om byggeriet på grønttorvet og her kommer en update på, hvor langt de er nået. Det tidligere Grønttorv i Valby er i gang med en stor ombygning til et boligområde. Selvom der er langt i mål, så kan man allerede nu så småt begynde at ane, hvordan den nye bydel i Valby kommer til at se ud. Der er allerede flyttet folk ind i de første 280 lejligheder og ved månedens udgang flytter der yderligere 100 familier ind.  De lejligheder der allerede nu er beboede eller indflytningsklar består af lejeboliger, andelsboliger og ejerlejligheder. Bygningen af et alment boligbyggeri og mindre lejligheder er også påbegyndt. Det færdige byggeri kommer dermed til at huse en god blanding af forskellige mennesker.

På trods af, at bydelen er ved at tage form, så ligner ned stadig på mange måder en aktiv byggeplads. Det er derfor umuligt at undgå byggepladsens larm og støj. Dette må beboerne leve med indtil 2021, hvor det nye Grønttorv efter planen skal stå helt færdigt. Indtil videre holder byggeriet sig til tidsplanen.

Midt i området, hvor boliger skyder frem, kommer der til at ligge en 23.000 kvadratmeter stor park, hvor planterne kommer til at have associationer tilbage til det gamle Grønttorv, som lå på arealet tidligere. De første træer plantes til parken i oktober. Udover dagligvareindkøb, daginstitutioner og butikker kommer der også til at blive bygget en skole i området ved Grønttorvet.

Læs mere om områdets udvikling og se billeder og et kort indslag på tv2lorry.dk.

Nykøbing Falster: Lejligheder på vej ved banegården

Den gamle postbygning, der ligger lige ved siden af banegården har i en rum tid været ejet af investeringsfirmaet Estate Invest. Nu ser det ud til at der sker noget med den tomme bygning. Det er investeringsfirmaet selv, der står bag byggeriet. De færdige lejligheder kommer til at bestå af seks toværelses, der hver kommer til at have en husleje på omkring 6000 kr. Derudover bygges der også en treværelses og en fireværelses lejebolig. De otte lejligheder kommer til at ligge helt centralt i Nykøbing.

Læs hele artiklen på folketidende.dk.

Boliger blomstrer frem i Silkeborg

Silkeborg kan se frem til omkring 300 nye lejeboliger og ejerboliger. I løbet af næste år bliver et nyt boligprojekt realiseret i Silkeborg bestående af 8 punkthuse. Inspirationskilden er New Yorks High Line, hvor en grøn bypark vil blive hævet over vejniveau. Det kommende projekt kommer til at ligge i den nye bydel Søtorvet på grunden, hvor der i dag er Kvickly, parkeringsanlæg og Shell. Samarbejdet mellem AP Pension, der står bag boligbyggeriet, og entreprenøren er netop faldet på plads, så byggeriet kan snart begynde.

Det er ikke kun på Søtorvet nye boligplaner er klar til at blive realiseret. I takt med, at Silkeborg årligt får flere og flere indbyggere, hober boligprojekterne sig op på tegnebrættet. Overordnet set, er der 3.200 nye boliger på vej til den midtjyske by. Det er særligt etageboliger, der er blevet bygget flere af. Boligbyggeriet i byen har dog stået på i en længere periode nu. I 2017 blev 548 boliger taget i brug i kommunen.

Læs hele artiklen her.

Byggeprojekt for over en milliard: Munkebjerg Park får 800-900 nye boliger

Munkebjerg Park ved Niels Bohrs Allé i Odense bliver til en helt ny bydel. Vækstområdet, der ligger tæt på bl.a. SDU, University College Lillebælt, Forskerparken og Cortex Park, har i dag knap 200 boliger, men med start i foråret skal der udvides med 800-900 nye boliger. Barfoed Group P/S står bag projektet, som kommer til at bestå af både to- tre- og fireværelses lejligheder, ungdomsboliger og ældreboliger.

Læs mere her

Anderledes boligprojekt i Aalborg

Fra april 2018 skal der opføres 220 lejelejligheder i Aalborg. Det er ejendomsudviklingsfirmaet Calum, der står bag projektet, som får navnet Oasen. Boligerne opføres rundt om en tidligere grusgrav, som omdannes til et grønt område med sø, fællesarealer og legepladser. Desuden bliver der mulighed for at få en bolig med egen kolonihave.

4 teams bestående af arkitekter, ingeniører og totalentreprenører har dystet om opgaven, og i samråd med med Aalborg Kommune og Arkitema Architects har Calum udpeget HP BYG, akademiingeniørfirmaet Svend Poulsen og arkitekterne Kjær & Richter som vinder af konkurrencen.

Læs mere her

Kvalitetsguide skal sikre, at Aarhus forbliver en ’liveable’ by

Fra 2016 til 2019 skal der bygges 400 almene familieboliger om året under initiativet ’Hjem til Aarhus’. Samarbejdet mellem bygherrer, arkitekter, myndigheder og byggeriets mange andre parter skal hjælpes på vej af en kvalitetsguide til alment boligbyggeri, som er udarbejdet af Aarhus kommune i samarbejde med stadsarkitekt Stephen Willacy. Guiden er tænkt som et dialogværktøj og skal samtidig inspirere til innovative almene boligprojekter, der beriger omgivelserne. ’Liveability’ er et gennemgående begreb i kvalitetsguiden, som dækker over, at byen skal være god at leve i – tryg, grøn, inspirerende og vedkommende.

Læs mere her

Har du mellem 55.000-75.00 til rådighed, så kan du bosætte dig i en af Danmarks dyreste lejeboliger

Nr 1. på listen – Helsinkigade, Nordhavn

I Frihavnstårnet, der er en af Nordhavns anerkendte prestige-byggerier, finder du 1. pladsen placeret – En 400 kvadratmeter penthouselejlighed. Lejligheden er indrettet med 7 værelser, opholdsstue med pejs, master bedrooom med walk in-closet og alt hvad hjertet kan begære.

Til lejligheden medhører en 129 kvadratmeter stor terasse med udsigt over Øresund.

Husleje: Den nette sum af 75.000 kr./md.

Nr. 2 – Høje Sandbjergvej, Rudersdal

Landets næstdyreste lejebolig har placering ved Rude Skov i Nordsjælland.

Huset er 575 kvadratmeter fordelt på 12 værelser. Underetagen indeholder dampbad, sauna, swimmingpool og spa. Dertil kommer en have på størrelse på en park, hvor der er anlagt partnerbolig og anneks.

Husleje: Den nette sum af 65.000 kr./md.

Nr. 3 – Teglgårdsvej, Charlottenlund

Med placering i Skovshoved nor for København midt i liebhaverområdet, finder vi den tredje bolig på listen.  Huset er 515 kvadratmeter fordelt på otte sovværelser, tre badeværelser, tre stue en-suite, mens kælderen er indrettet med eget køkken og bad til eksemeplvis husets au pair.

Depostiummet ligger på 165.000 kr.

Husleje: 55.000 kr./md.

Se artiklen og boligerne her 

Til studerende: Spar 2000 kroner om måneden ved at pendle til København

Mange studerende oplever, at deres SU bliver ædt op af dyre husljer.
Boligportal har derfor lavet en opgørelse over gennemsnitlige kvadratmeterpriser i forskellige områder i og omkring København.
Herefter har man sammenlignet hvor meget en lejebolig på 40 m2 koster i København K og hvor meget man kan spare, hvis man finder en tilsvarende bolig udenfor byen

En bolig på 40 m2 koster eksempelvis 8200 kr om måneden i København K, mens man i Kastrup kun skal give 6400 kr for samme størrelse. En lille smuttur med tog på under et kvarter, kan således give en månedlig besparelse på 1880 kr om måneden.

Læs mere her og se de gennemsnitlige kvadratmeterpriser

Moody’s peger på verdens største boligboble

Et stort spænd mellem lejepriser og boligpriMoody’s peger på verdens største boligbobleser kan være et tegn på korrektion lige rundt om hjørnet, således lyder det fra finanshus Moody’s i en analyse af potentielle boligbobler i 20 af verdens udviklede lande. Snakken i Danmark har gennem lang tid gået på hvorvidt vi danskere er på vej mod en boligboble, hvilket Finanstilsynet, Nationalbanken og en række boligeksperter har advaret mod, men det afviser Moody’s nu i deres analyse.

Norge har til genglæd størst risiko for at opleve store fald i boligpriserne, mens Beligien indtager andenpladsen.,

Læs mere her og se listen over de mest risikable boligmarkeder

Esbjerg ruster sig til storbystatus – Nye lejligheder i Esbjerg

150 nye boliger i Esbjerg er på vej. Plan & Miljøudvalget har sendt planer til høring om opførelse af en seks eatagers høj ejendom placeret i Havnegade, Jernbanegade og Østre Havnevej. Ændringer i både kommuneplan og lokalplaner nødvendig for udførelsen af projektet, men der er stor opbakning til projektet, der snart stilles til byrådet for offentlig høring. Med den nye plangrundag bliver 9000 kvadratmeter bebyggelse muliggjort med en bebyggelsesprocent på 200 for området under ét.

Lægger vi de nye 150 nye boliger oveni Esbjergs samlede antal af nye boliger kommer Esbjerg op at ramme 500 og det forlyder, at endnu flere boligprojekter er i vente.

Esbjerg ruster sig således til storbystatus med noget at tilbyde for både familier, unge og seniorer.

Læs mere om byggeprojektet her

Midt i skoven, midt i byen – Nye lejeboliger til Odense

Nye Lejeboliger i Odense på vej: I 2012 lukkede fabrikken Dalpum papir og lige siden har kommunen samarbejdet med ejerne og borgerne om at få genskabt området. Planerne er klargjort – 79.000 kvadratmeter skal omdannes til bolig og erhverv med indflytning allerede fra 2019.

Det har været vigtigt at bevare den gamle industri stemning og stedets ånd. Derfor har Odense By- og kulturforvaltning hentet inspiration fra bl.a. Odense Glasværk og Brandts Klædefabrik.
De nye boliger kommer til at sno sig på begge sider af Odense Å tæt på den gamle papirfabrik. Der tilføjes et 40 meter langt grønt bælte langs åen, der harmonerer med de  naturlige omgivelser samt anlægges der stier, så man kan komme fra Bymidten helt til Bellinge via åen .

Læs meget mere om byggeprojektet her

Flere hundrede billige lejeboliger på vej i Odense

I og med Odense vokser, fordi flere flytter hertil, betyder det også boligpriser der stiger. Byen er blevet mere attraktiv hvilket også presser boligmarkedet i Odense. Hvis Odense ikke handler nu, kan det blive pressende for almindelig familier, at få lejeboliger i Odense og priserne kan ende med at blive på niveau i Århus og København

Læs alt om det på Fyens.dk

Boligerministeren vil have de høje priser i København ned

I København er det svært at komme til en bolig. Priserne er utroligt høje og udbuddet er lavt i forhold til efterspørgslen. Dette understreger også boligministeren Ole Birk Olesen (LA). I hans øjne går det for langsomt med at få tilpasse udbuddet til de mange boligsøgende. Hans bud på en løsning består i et mere frit boligmarked for udvikligere får mere frie tøjler. Herudover skal de forskellige regler også gerne lempes, da de fungerer som en reel hæmsko for at få flere byggerier i hovedstaden.

Læs mere i artiklen her

Udlejere udnytter desperate boligsøgende på groveste vis

Et presset boligmarked får desperate boligsøgende til at takke ja til næsten hvad som helst. Men også kun næsten alt…  Tv2 har fået flere henvendelser fra lejere der har været i kontakt med udlejre, der stiller helt urimelige krav til potentiellle lejere.

Flere er blevet tilbudt lejemål under annonceret pris, såfremt de opfylder nogle ganske særlige krav.. I de fleste tilfælde er der tale om seksuelle ydelser og relationer som vil medføre gratis bopæl eller nedsat husleje.

Læs mere i artiklen  og hør indslaget her 

 

 

Din nye studiebolig – En skurvogn til deling med tre andre studerende

Der er fortsat stor mangel på boliger til de mange studernede i studiebyen Århus. Det står så slemt til at nogle studerende nu bliver nødt til at bo på campingpladser og i skurvogne for at få tag over hovedet.

Dansk byggeri skønner at der mangler op mod 22.000 studieboliger på lanfsplan og  peger på det hævede studieoptag som værende en af de helt store årsager bag. Der er fra politisk side givet tilladelse til at hæve studieoptaget på de danske udannelsesinstitutioner, men antallet af studieboliger må erkendes ikke at være fulgt med.

Læs mere i artiklen her 

 

 

Aalborg tilbyder “tag over hovedet” garanti

Omkring studiestart strømmer de unge til landets store byer, men endnu engang står Aalborg klar med en såkaldt “tag over hovedet” garanti.

Det betyder, at studerende, der har opnoteret sig på ventelister og som stadig står uden bolig ved studiestart vil få tilbudt midlertidig indkvartering på vandrehjemmet i Aalborg. Ordningen løber frem til midt november og erfaring viser, at de fleste unge har fundet permanent bolig inden da.

Ungdomsboligerne står typisk til 3800-4000 kr. for 50 m2

Læs mere i artiklen her

 

 

Nyt etagebyggeri med lejeboliger i Aarhus

Netto i Thorvaldsens Gade vender tilbage i ny udformning i et 6 etagers nybyggeri, der også skal huse 26 nye lejeboliger til aarhusiasnerne.
I bygningens stueplan er der også planlagt opførelse af café, så de nye beboere får rig mulighed for indkøb, hvis planerne for grunden bliver godkendt i september.

Byggeriet skal trappe ned mod åen, således, at beboerne får etableret tagterasser og kan få stor gavn af de grønne naturområder.
Det omkringliggende areal fastholdes stadig tilgængelige for offentligheden, men det er meningen tagterasserne skal bryde og skabe luft mellem byggeri og natur.

Byggeriet kommer til at indeholde 2-4 værelses boliger i Aarhus og sættes til offentlig høring d. 6 september.

Ønsker du at vide mere? Så læs artiklen lige her 

Fordelene ved forældrekøb bliver færre

Henover de sidste 5-7 år har det være populært at foretage et såkaldt forældrekøb. Det har på den ene side haft sine fordele i blandt andet en skattefordel til glæde for forældrene og i at løse den problemstilling, at ens barn har et permanent sted at bo, når de skal studere. På den anden side er det stigende antal forældrekøb blevet kritiseret for at stimulere og overophede boligmarkedet, hvilket har resulteret i, at boligpriserne er steget i sådan en grad, at mange ikke har råd til at by i de store universitetsbyer. Eller i omegnen. Dette bliver der dog lavet op på som følge af den skattereform, der træder i kraft i 2021. Læs mere om situationen på Berlingske her

Ungdomsboliger på Grønttorvet i Valby

Byggeriet på Grønttorvet i den sydlige del af Valby fortsætter i høj fart og de første lejere i områdets Hortensia Hus flytter ind pr. 1 juli.
Kendetegnende for Grønttorvet er bæredygtighed, mangfoldighed og arkitkterne har det grønne for øje i alle detaljer. Både på jorden og i luften.

Planen byder på 4 tårne, som hver skal huse forskellige boligejere så som unge, andelshavere, seniorer og  ejerlejlighedsejere. I tårnet med ungdomsboliger kommer der b.la. også et fitness-center.

Læs mere om planerne her

Aalborg kan se frem til 86 nye eksklusive lejeboliger

Hvis du sætter fokus på den danske by ved limfjorden, emmer den af en spirrende udvikling. Dette gør den til et attraktivt mål for ejendomsbranchen. Zoomer du endnu længere ind til området Stigsborg, har du et kommende attraktivt byområde på 400.000 kvadratmeter. Det er netop på Stigsborg Havnefront DESA skal stå for førstegangsudlejningen og administratioen af 86 eksklusive lejeboliger. Lejlighederne kommer til at bestå af to til fire værelser og har alle enten sydvendt altan, terrasse eller tagterrasse, hvoraf de fleste har udsigt over Limfjorden. De første underskriver allerede i juni måned, og lejlighederne skal stå klar til indflytning fra begyndelsen af 2018.

DESA har en lang række nyopførte udlejningsprojekter i bl.a. København og Aarhus, men det er deres første større nyopførte udlejningsprojekt i Nordjyllands hovedstad.

Læse hel artiklen her.

Boligfrøene er spredte på det gamle grønttorv

Har du været i nærheden af de gamle grønttorv for nylig? Allerede nu blomstrer lejligheder op på det gamle grønttorv i det sydlige Valby. Byggeriet startede sidste sommer, men der går ikke længe, før de første lejligheder står klar. Byggeriet fortsætter løbende, men de første lejere ankommer allerede med flyttekasserne om et par måneder.

Visionen bag byggeriet er at skabe en grøn og levende bydel med en ganske særlig sjæl og karakter. Rammerne bliver dannet med elementer fra de gamle torvehaller og fællesområder med alt fra beachvolleybaner til legepladser. Der bygges både almene boliger, lejeboliger, andelsboliger og ejerboliger i den nye grønne bydel.

Læse hele artiklen på business.dk eller gå direkte til grønttorvets side.

Odense: Nye boliger på vej

Et nyt centerområde med erhverv, butikker og nye og gamle boliger er på vej i det nordvestlige Odense. Det er det tidligere industriområde med den nu lukkede virksomhed Nordisk Tekstil, der skal blive til et helt nyt centerområde.

Landets dyreste lejebolig

I Hellerup er der netop kommet en ny bolig til leje.
Denne bolig er ikke ligesom de fleste lejeboliger, da det er et af landets mest elegante luksusvillaer der er tale om. Villaen byder på alt, og der mangler bestemt ikke noget – dog kræver det en del penge på kontoen, da den månedlige husleje er på intet mindre end 98.000 kroner.

Ønsker du at leje en bolig til et næsten 6 cifret beløb, eller ønsker du blot at smugkig ind i en villa de fleste kun kan drømme om?
Så læs mere om boligen her

Har du styr på lejekontrakten?

Det kan ende som en rigtig dyr fornøjelse, hvis du udlejer din bolig og ikke har styr på vilkårene i lejekontrakten. Det ses oftere og oftere at udlejere ikke får specificeret specifikke områder omkring vedligeholdelsen af lejeboligen overfor lejeren, og dette kan ende op i mange tusinde kroner.

Hvis du ikke har helt styr på hvad en lejekontrakt skal indeholde, så læs artiklen om hvad du skal gøre for at undgå en kæmperegning hos penge.dk

Lejebolig på 69.000 i husleje!

Lejeboligen er en villa på 600 kvadratmeter og ligger i Nordsjælland med udsyn til Øresund. Villaen med 69.000 kr har også eget badebro og en tennisbane, hvilket gør lejeboligen til den dyreste lejebolig.

Ikke kun villaerens pris og beliggenhed, gør lejeboligen unik – lejeboligen er ligeså unikt indendørs, hvor der flere steder er glasgulv. Den store villa er også udbudt til salg for 42 millioner hvis man ikke er til lejemarkedet.

Læs om den vilde lejebolig

Københavns kommune vil skaffe flere lejeboliger

Københavns Kommune har længe prøvet at indføre en lov som kan kræve at hver 4. bolig som private byghaver rejser, skal være almene lejeboliger.

Denne lovændring  i planloven accepterede regeringen i sommers.

Men nu er byggeriet af disse almene boliger så meget oppe at køre, at de penge kommunen havde tilsidesat til finansieringen af sin andel, er ved at være brugt op.

Du kan læse hele artiklen ved at klikke her

studerende foretrækker Aarhus

Flere studerende landet over foretrækker Danmarks yngste storby, Aarhus som den kommende studieby  – Aarhus har mange videregående uddannelser har tilsammen 52.000 studerende. For at bevare denne position har Aarhus’ borgmester, Jacob Bundsgaard valgt at bygge 3.000 nye studieboliger som også er med til at udvikle Studenterhus Aarhus som har ca. 200 arrangementer henvendt til byens studerende.

Læs hele artiklen på byensejendom.dk

 

 

 

Politisk flertal: Lad os kigge på reglerne for forældrekøb

Et politisk flertal og en række boligeksperter er klar til at kigge på reglerne for forældrekøb. Forældrekøb er i takt med de stigende huslejepriser i de store byer blevet en populær ordning for kapitalstærke familier, der ønsker at give deres børn en hjælpende hånd, imens de er studerende.

»Vi har ikke noget problem med, at forældre gerne vil hjælpe deres børn, mens de studerer, men det er et problem, hvis det her bliver så lukrativt, at forældrene fortsætter forretningen, når børnene er flyttet, og dermed bidrager til at skrue priserne yderligere i vejret. Det er ikke særlig hensigtsmæssigt«, siger Dansk Folkepartis skatteordfører, Dennis Flydtkjær.

Læs hele historien her!

Har du styr på din lejekontrakt?

Det har aldrig før været så populært at dele bolig. Især i København har stigende huslejepriser fået mange unge til at deles om boligen og den tilhørende husleje. Det er dog ikke alle, der er opmærksom på den juridiske binding, som de pludselig får til hinanden.

Skal alle stå på lejekontrakten? Skal der blot stå en person på kontrakten, der efterfølgende fremlejer de resterende værelser?  Lejernes Landsorganisation Jesper Larsen (LLO) mener, at det valg kan betegnes som “pest eller kolera”.  Han vil have lejeloven ændret.

Læs hele historien her!

Byt din bolig, men vær opmærksom på fælderne!

I løbet af de sidste år, er det blevet meget populært at bytte sin bolig til en anden bolig, og dermed undgå lange ventelister og kø til boliger. Det er i sær blevet meget populært i Københavns-området.

Man kan i princippet bytte alle lejeboliger undtagen ældre og-ungdomsboliger. Der er dog visse krav, man skal opfylde, før et byttehandel kan finde sted, herunder at du skal have boet i boligen i tre år og byttehandlen kan kun foregå mellem 2 parter.

En fælde man skal være særligt opmærksom på, er om huslejen der hvor man ønsker at flytte hen, pludselig kan stige. Ofte ønsker udlejer at modernisere lejligheden når lejer meddeler en flytning, som kan risikere at betyde stigning i husleje for den nyankomne lejer.

Læs mere om bytteboliger HER

Lækker 2-værelses lejlighed på Østerbro!

Attraktivt lejemål udlejes centralt beliggende på Østerbro. 

Nyistandsat lejlighed. Fremstår nymalet med nylakerede gulve og indbyggede skabe. Lys og indbydende. Køkkenet er udstyret med køle/fryseskab, ovn/komfur og emhætte.

Søger du bolig på Østerbro? Så besøg landets førende portal for salg og udlejning af private boliger, Boligønsker.dk og kom i kontakt med relevante udlejere og sælgere allerede i dag.

Vær opmærksom! Har du helt styr på hvor mange kvadratmeter din bolig er på?

Forkert opmåling af kvadratmeter i dit hus kan få økonomiske konsekvenser for dig. En ny undersøgelse viser at Dansk Byggeri har måtte justere tallene for nybyggede kvadratmeter på boliger for 2014. Mange danskere har altså flere kvadratmeter i deres bolig end først antaget, hvilket kan have nogle negative økonomisk konsekvenser, heriblandt forsikring, ejendomsskat og friværdi.

Læs mere HER

Millardbyggeri på vej i indre København!

Der er i øjeblikket planer om et millardbyggeri ved Søerne i København. Projektet går under navnet “Fremtidens Sølund”, og med projektet følger planen om at bygge 360 plejeboliger, 150 ungdomsboliger og 20 seniorboliger. Der kommer samtidig til at ligge daginstitutioner og forskellige butikker nær området.

Ifølge projekt chef i Bascon, Anders Roslyng-Jensen, er målsætning for projektet at skabe rum til fire generationer. Ved at integrere alle generationer under et tag, vil det skabe et naturligt liv og øget bymæssig aktivitet, udtaler han.

“Fremtidens Sølund” vil samlet består af ca. 37.000 m2 etageareal, med en beliggenhed direkte ned til Sortedams Sø, København.

Læs hele historien HER.

København udfordret i boligduel

Det er normalt København og Aarhus, som tager overskrifterne, når det handler om de høje priser på boligmarkedet for tiden. I øjeblikket er det dog endnu længere nord på at ejerlejlighederne bliver revet væk. I Aalborg oplever man en voldsom stigning i salget af ejerlejligheder og forholdet mellem antal boliger til salg og styksalget de seneste 6 måneder i Aalborg er det laveste i Danmark.

Læs mere her.

Drop boligregler for flygtninge

Ifølge Kommunernes Landsforening (KL) skal flere unødvendige regler for flygtninge og deres bopælsstatus afskæres. Kommuner landet over er i besiddelse af flere ledige og ikke mindst tomme lejligheder, men grundet særregler, er det ikke gældende for flygtninge. Martin Damm (V), formand for KL påpeger desuden, at de bureaukratiske rammer skal fjernes. I Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet er minister Inger Støjberg med på, at kigge KL’s forslag igennem, dog uden at love noget endnu.

Læs hele artiklen på b.dk

Alt om udlejning af boliger

Står du og skal til at udleje din bolig, er det helt sikkert nødvendigt for dig som boligudlejer, at kende til hvilke rettigheder og ikke mindst informationer man skal kende til før eller når man har udlejet sin bolig.

Hvad end det er informationer om huslejenævnet, om den rette husleje eller andet relevant er denne side om udlejningsinfo helt sikkert gavnlig for dig. På siden bliver du blandt andet introduceret for den rette husleje, lejekontrakten, lejeloven og ikke mindst hvordan du som udlejer kan udleje boliger bedst, herunder om boligens attraktivitet og meget mere.

Står du ligeledes i en situation hvor en lejer nægter at betale huslejen, eller vil du blot rustes til at blive en god boligudlejer, kan du få indsigt i nødvendige informationer.

Kæmpe studentersilo på vej til Nørrebro!

Det forventede pres fra studerende, som mangler tag over hovedet i hovedstadsområdet, har medført at Danica Pension nu vil investere pensions midler for næsten 1 milliard kroner i nye studieboliger. Planen er at opføre et højhus på 29 etager med plads til 700 studerende tæt ved Nørrebro Station.

Læs mere her: business.dk