Iflg. nye tal fra Danmarks statistik har hvert tredje til salg skilt prydet jorden i over et år

Kommunikationschef for EDC, Jan Nordmann, fastslår dog, at alle anvendelige boliger kan sælges “Det afhænger blot at prisen”.

Liggetiderne på boligmarkedet er skyhøje især i landets yderkommuner står det særligt slemt til. Her har flere såkaldte “skrækhuse” stået til salg i over 6 år.

Rådene fra EDC lyder, at man som boligejer i første omgang skal sætte en realistisk pris og hvis dette ingen effekt har, kan det med fordel anbefales at pille boligen helt af markedet for en periode.

De lange liggetider afskræmmer nemlig potentielle købere og en ligefrem dominoeffekt begynder at kunne ses i de udsatte områder. En hel by præget “spøgelsesboliger” sætter naturligvis sit spor på boligpriserne i nærområdet.

Læs hele artiklen her: epn.dk

En rask cykeltur kan skære væsentligt i boligudgifterne

Hvis du er villig til at gå på kompromis med en cykelafstand på 15 min til indre by, kan du til gengæld opnå en besparelse på 50 % på en ejerlejlighed i København, lyder det fra Politiken.

At det er eftertragtet at bo i det centrale København, er prisforskellen et tydeligt bevis på. Dog er det ikke kun afstanden, der er afgørende for, hvor købere ønsker at bosætte sig. Bydelens image og eksklusivitet har ofte en finger med i spillet i overvejelserne om boligkøb.
Eksempelvis er ydre Østerbro og ydre Frederiksberg placeret lige så langt væk fra centrum som indre Nordvest – alligevel er prisforskellene iøjnefaldende.

Læs hele artiklen her

Liggetiderne er faldet og boligmarkedet er efterhånden mere eller mindre stabiliseret – men flere boliger ligger på de såkaldte “dødslister”

Erfaringer viser, at jo længere tid en bolig står til salg, desto vanskeligere bliver den at sælge. 

Det må om nogen siges at være tilfældet for sommerhusmarkedet, hvor 1.376 har været til salg i over fire år, og 125 boliger efter seks år fortsat står stadig til salg. Boligerne er ligefrem usælgelige på trods af markante prisnedsættelser.
Den gennemsnitlige liggetid for sommerhuse er generelt steget landet over. I dag skal en sommerhusejer regne med at have sin bolig til salg i 406 dage. Ved udgangen af 2012 var tallet til sammenligning 400.

Der er håb forude
I følge cheføkonom hos i BRFkredit, Ulrikke Eke forventes, “at boligmarkedet vil fortsætte sin stabilisering, og at de gode tendenser fra særligt ejerlejlighedsmarkedet vil fortsætte med at brede sig. Mange såkaldte andengangs købere har siddet på hænderne, fordi de ikke kunne sælge deres lejligheder. De kommer i markedet nu, og de betyder, at parcelhuse i forstæderne nu begynder at rykke på sig”.

Læs hele artiklen her

Bemærkelsesværdig lav restanceprocent

Det er efterhånden de færreste, der har problemer med at betale termin

Antallet af boligejere i restance er halveret i forhold til 2010 og restanceprocenten på 0,3 pct. er det laveste set i  fire år.

Sammenlignet med boligkrisen i starten af 90’erne, hvor restanceprocenten lå på 2,6 pct. og 40.000 berørte boligejere, er det i dag kun 4.500, der har vanskeligheder ved at betale terminen.

Læs hele artiklen her på epn.dk

 

 

 

Stort behov for nye boliger i København

Ny markedsanalyse fra Sjælsø viser, at der årligt er behov for opførelse af 5.000 nye boliger i Hovedstaden.

Beregningen er foretaget på baggrund af et skøn om indbyggertallet i Københavns kommune vil stige med 10.000 om året.
Den stigende boligefterspørgsel, der venter forude samt den aktuelle markedssituation, gør det attraktivt for ejendomsselskaber med en stærk kapital at handle netop nu med udsigter til fortrinlige resultater i fremtiden.

Læs hele artiklen her

Leje eller køb?

Leje eller køb? Hvad kan bedst betale sig?

Nordea Kredit har foretaget beregninger for Bolius for netop at undersøge denne problemstilling. Undersøgelsen tager udgangspunkt i en almen familie på fire, der søger bolig på 150 m2 i Køge.

Iflg. beregningerne er der 4.395 kr. at spare ved køb, men boligøkonom, Lise Nytoft Bergmann påpeger, at det er deres anbefaling, at købere som minimum har et fem års sigte for øje.

Læs hele artiklen her: Jyllandsposten.dk

Gode udsigter for stor boligforøgelse i Østjylland

73.826 nye østjyske boliger skal etableres inden 2040, lyder analyse fra Dansk Byggeri

Særligt trekantsområdet i Østjylland samt Århus vil iflg. Dansk Byggeri, opleve stor tilvækst. Denne stigning skyldes, at folk centrerer sig omkring storbyerne.
Også uddannelsestilbuddene på de østjyske kanter har en afgørende faktor i den spirende positive udvikling.

Århus og Horsens kommuner vil som følge heraf opleve en vækst på henholdsvis 27 og 29 procent i boligbehovet i 2040.

Læs artiklen her på: jyllands-posten.dk

 

For 1200 kr. månedligt kan du finansiere en gennemsnitlig bolig

Indeks fra Realkredit Danmark, viser, at du for 1200 kr. månedligt kan finansiere en gennemsnitlig bolig. Det svarer til en månedlig reduktion på 485 kr. i forhold til sidste års beregninger.

De store prisfald og tilsvarende faldende renter har sit spor på finansieringsomkostningerne. Et afdragsfrit F1-lån er reduceret med iøjnefaldende 80 %. De fastforrentede lån med 35 %.

Det fremgår desuden også, hvordan forholdet mellem indkomst og boligomkostninger ikke er set lavere i indeksets levetid, der går helt tilbage til 2004. I 2007 toppede boligomkostningerne med 22,8 % af familiens indkomst. Denne værdi ligger nu på 13,2 % af den gennemsnitlige børnefamilies indkomst efter skat.

Du kan læse hele artiklen her på: epn.dk

 

 

 

Højere salgspriser og fald i boligudbuddet

Boligudbuddet er faldet til niveauet fra august 2010.

Især boligudbuddet for ejerlejligheder er faldet særlig kraftigt med hele 30 %.
Den positive udvikling på ejerlejlighedsmarkedet, der først satte sit spor i København, smitter nu af på landets andre større byer heriblandt Aarhus, Aalborg og Odense. Der er allerede set pristigninger i disse byer og Nordea Kredit vurderer, at stigningerne vil fortsætte.
Der er altså rift om ejerlejlighederne i de større byer. Til gengæld er liggetiden for parcel og rækkehuse steget i takt med 12,1 %.

Læs flere opgørelser fra Realkreditrådes statistik på epn.dk

Nyt karaktersystem forventes lanceret i foråret 201

Købere/sælgere skal snart til at give mæglere karakterer

Dansk Ejendomsmæglerforening har allerede på nuværende tidspunkt udviklet et system, hvor du kan finde ud af, hvem der er den bedste og dårligste mægler i dit  lokalområde.  ( http://boligsiden.dk/FindMaeglere.aspx )

I løbet af foråret tilføjes et karaktersystem, der giver købere og sælgere mulighed for at vurdere deres mægler via spørgeskemaer. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen offentliggøres, således at disse oplysninger kan tages i betragtning i et fremtidigt valg af mægler.