Aalborg: Åbent hus i Havnehusene søndag

Aalborgs bydel Østre Havn har længe været under markant udvikling. Dette skyldes blandt andet, at området har en attraktiv placering tæt på både byen, vandet og kulturoplevelser. En af projekterne på området er Havnehusene, der snart springer ind i næste kapitel. På søndag d. 17. juni afholdes første åbent hus for anden etape af netop dette projekt. Det er i denne runde de 95 kommende lyse lejligheder, der står på menukortet. Lejlighederne er fordelt i de tre huse, hvor det højeste er helt op til 13 etager. Størrelsen på lejlighederne er alt fra 1 til 4 værelser, hvilket appellerer til en bred målgruppe. Udover lejligheden får de kommende beboere også mulighed for at nyde de fælles tagterrasser på 4. og 7. etage. Lejlighederne ligger lige ud til Stjernpladsen, der er centrum for den nye bydel.

Vil du læse mere om lejlighederne eller om åbent hus søndag så følg linket her.

Leave a Reply