Alarmerende få boliger til salg

Der er for få boliger til salg og det får alarmklokkerne til at ringe hos de danske ejendomsmæglere.

Siden 2014 er antallet af boliger til salg faldet markant i Faaborg-Midtfyn og det bør snart kunne ses på priserne, lyder det fra de lokale mæglere.
I tal er udbuddet af boliger til salg faldet med næsten 40 % og det betyder, at der på nuværende tidspunkt bliver solgt flere boliger end der bliver sat til salg.

2017 har udgjort det bedste år siden finanskrisen og der mangler ejendomme til salg, hvilket skyldes, at der gennem de seneste 2-3 år er blevet handlet rigtig mange ejendomme.

En af årsagerne hertil er de mange nye tilflyttere herunder særligt børnefamilier fra Odense og Hovedstaden, lyder det fra mægler, Martin Madsen.

Læs mere om boligmarkedet i Faaborg-Midtfyn her