Flere sommerhuse sættes til salg – desværre til faldende priser

Foråret har en positiv indvirkning på sommerhusmarkedet, der I højeste grad er sæsonpræget. I vintermånederne tilhører sommerhusmarkedet køberne, hvorimod foråret og sommeren hører sælgerne til.

“De lave priser lige nu og det store udbud er et plus for sommerhuskøberne – og den fortsat lave rente gør, at man stadig får mere sommerhus for pengene end for et par år siden” lyder det fra kommunikationsdirektør, Birgit Daetz.

Udbuddet af sommerhuse er steget med 1,3 procent siden marts og ligger 3,4 procent over tallene sammenlignet med sidste år, hvilket svarer til omkring 500 sommerhuse.

På trods af prisen på et sommerhus er steget med 0,6 procent i snit fra februar til marts måned I år, så er prisen dog stadig en procent lavere end sidste år på samme tid, viser tal fra Boligsidens Markedsindeks.

Sommerhuspriserne er faldet løbende de seneste par måneder. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris ligger på 13.676 kroner som det ser ud her og nu.

Læs mere her