Den nye guide til andelskøb er for indviklet til købere

Et nyt oplysningsskema skal hjælpe boligkøbere på rette vej i jagten på drømmeboligen, men kan ende med være mere til besvær end til gavn.

Carsten Hansen, Minister for By, Bolig og Landdistrikter, står i spidsen for det nye regelsæt om salg af andelsboliger. Ministeriet forventes i 2014 at stå klar med en hjemmeside, hvorfra boligkøbere kan finde alle de fornødne informationer om netop den andelsbolig de har udset sig.
»Der er brug for at skabe større gennemsigtighed for at genskabe tilliden til andelsmarkedet. Med skemaet skal andelsforeningerne redegøre for deres økonomi, og det skal køberen bruge til at kunne se, hvilke lån der ligger bag gælden i foreningen,« lyder det fra ministeren.
Ændringerne, som blev vedtaget i Folketinget i foråret, træder i kraft ved begyndelsen af næste år.

Læs mere om oplysningsskemaet her